19. maj 2025

|

Pressemeddelelse

Orienteringsløber fra OK Melfar genvinder dansk mesterskab i sprintorientering

Den fynske orienteringsløber Hedvig Valbjørn Gydesen fra OK Melfar, genvinder dansk mesterskab i sprintorientering.

Orienteringsløber fra OK Melfar genvinder dansk mesterskab i sprintorientering
Af: OK Melfar / Middelfart Orienteringsklub | Foto: Dansk Orienteringsforbund

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
På den 3,4 km lange, teknisk svære bane med 24 poster, løb Hedvig V. Gydesen i mål i 14,53 minutter. Det rakte til sejren og et dansk mesterskab, og var 30 sekunder hurtigere end landsholdskollegaen Josefine Lind, Gorm Jelling. På tredjepladsen fulgte Alberte Kaae-Nielsen Søllerød.
Banen var teknisk svær, og jeg fik aldrig en god rytme. Men det lykkedes mig at undgå fejl. Mit bundniveau var højt i dag, så det er jeg meget tilfreds med, udtaler Hedvig V. Gydesen, som fortsætter: I foråret har jeg mere fokus på træning i skovorientering, så jeg er rigtig glad for at kunne forsvare mit mesterskab fra sidste år.
Det var tredje mesterskab i træk på printdistancen for den fynske løber. De næste opgaver kommer allerede i næste weekend, hvor der i Oslo-området er udtagelsesløb til World Cup og VM, der foregår i hhv. Idre Fjell (Sverige) og Kuopio (Finland) i hhv. juni og juli. Årets danske mesterskab i sprintorientering blev afholdt i lørdags den 17. maj i Billund centrum.
Event Information