27. februar 2026

Pia Ry Photography søger gravide modeller til fotosession

Pia Ry Photography i Middelfart er netop klar med et opdateret fotostudie og søger nu kommende mødre til en særlig modelsession.

Pia Ry Photography søger gravide modeller til fotosession
Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Pia Ry Photography

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Fotograf Pia Ry leder efter gravide i uge 30–35, som har mulighed for at komme til en formiddagssession i uge 11 eller 12. Sessionen varer cirka en time og foregår i studiet i Middelfart, hvor der også er adgang til udvalgt garderobe. En evt. partner er velkommen til at være med på nogle af billederne.

Forevig en helt særlig tid

Billederne fra sessionen vil blive brugt i Pia Ry Photographys markedsføring, herunder på hjemmeside, sociale medier, nyhedsbrev og i print. Som tak modtager den fotograferede et personligt online galleri, hvor der kan vælges tre redigerede, højopløselige og printklare billeder. Der vil også være mulighed for at tilkøbe flere billeder.

Der er kun et begrænset antal pladser, og interesserede opfordres derfor til at sende en besked samt et billede af sig selv og maven via Facebook hurtigst muligt.

Mere information om Pia Ry Photography og eksempler på hendes fotografier kan findes på på www.piary.dk.
Event Information