Skip to main content
18. august 2023

Rekordmange studenter er uden uddannelse: Se tallet for din kommune og landsdel

Særligt mange studenter fra hovedstadsområdet og Sjælland er hverken i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Af: Isabella Ravn | Foto: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Pressemeddelelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Ungdomsuddannelser 

Hver 8. student under 30 år i Byen København er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter den afsluttede gymnasiale uddannelse. Til sammenligning gælder det cirka hver 12. student i Nord- og Vestjylland.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Byen København dækker over kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.

Analysen dækker over elever fra STX, HF, HTX og HHX inkl. studenter fra internationale skoler og studenterkurser.

Udover andelene i 11 landsdele afdækker tænketanken også andelen af ufaglærte studenter i de enkelte kommuner.

”Der er en stigende tendens til, at flere og flere studenter ikke er kommet videre i uddannelsessystemet, fem år efter de har fået studenterhuen på. Det er vigtigt, at politikerne er opmærksomme på det. Formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede de unge til videregående uddannelse, men hvis de unge ikke kommer videre, er der noget galt i systemet,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Både for den enkelte student og samfundsøkonomien er der et stort potentiale i at sikre bedre overgange fra gymnasierne til både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Tallene tyder også på, at der er for mange, der i første omgang vælger studentervejen,” siger Lars Andersen.

En tidligere analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der de seneste år på landsplan er blevet cirka 10.000 flere studenter under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse.

I 2022 var der lidt mere end 25.000 ufaglærte studenter i hele landet. Det er rekordmange.

Kommuner i hovedstadsområdet har høje andele af ufaglærte studenter

Ærø Kommune har den klart højeste andel af ufaglærte studenter med 19,4 procent, hvilket dog dækker over en relativt lille gruppe på 60 personer.

Derudover er det særligt kommuner i hovedstadsområdet som København, Frederiksberg og flere vestegnskommuner, der har den højeste andel af ufaglærte studenter. Det samme gælder for andre kommuner på Sjælland. Her er det mellem 11 og 13 procent af studenterne under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen.

Direktør Lars Andersen peger på, at det er vigtigt med god vejledning af de gymnasiale elever, mens de går på de gymnasiale uddannelser og henviser også til et forslag fra Reformkommissionen.

”Vi ser et potentiale i at styrke vejledningen, så de er bedre klædt på til at vælge uddannelse efter studentereksamenen. Det gælder særligt i de kommuner med store andele af ufaglærte studenter, hvor man bør fokusere på at styrke uddannelsesvejledningen både i grundskolen og i gymnasierne,” siger Lars Andersen.

 

”Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen har foreslået at oprette en HPX, Højere Praktisk Eksamen, der kan blive en rigtig god mulighed for de unge, hvor gymnasiet ikke er den helt rette vej at gå. Det forslag støtter vi,” siger Lars Andersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner:
  • 12,4 procent af studenterne under 30 år fra Byen København er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter afgang fra gymnasiet.
  • Blandt studenter fra Nord- og Vestjylland er det blot henholdsvis 8,0 og 8,1 procent, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen.
Nordjylland har den laveste andel af ufaglærte studenter

Tabellen viser antallet samt andelen af ufaglærte studenter ud af alle studenter under 30 år, der havde bopæl i landsdelen ved afslutningen af gymnasial uddannelse.

Landsdel Andel Antal
Byen København 12,4 pct. 2.820
Københavns omegn 10,1 pct. 2.730
Nordsjælland 9,6 pct. 2.550
Østsjælland 10,1 pct. 1.350
Vest- og Sydsjælland 10,2 pct. 2.650
Bornholm 9,5 pct. 170
Fyn 8,4 pct. 1.880
Sydjylland 8,8 pct. 3.290
Østjylland 8,6 pct. 3.510
Vestjylland 8,1 pct. 1.880
Nordjylland 8,0 pct. 2.240
Hele landet 9,3 pct. 25.170

 

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Overblik: Hver ottende student fra København under 30 år er ufaglært

Tabellen viser antallet samt andelen af ufaglærte studenter ud af alle studenter under 30 år, der havde bopæl i kommunen ved afslutningen af gymnasial uddannelse.

Kommune  Antal   Andele 
Albertslund                140  10,1 pct.
Allerød                150  8,2 pct.
Assens                150  8,1 pct.
Ballerup                250  10,2 pct.
Billund                150  10,6 pct.
Bornholm                170  9,3 pct.
Brøndby                190  12,5 pct.
Brønderslev                130  7,6 pct.
Dragør                  80  10,1 pct.
Egedal                230  9,2 pct.
Esbjerg                520  8,7 pct.
Fanø                  10  8,3 pct.
Favrskov                200  8,3 pct.
Faxe                170  10,8 pct.
Fredensborg                210  9,2 pct.
Fredericia                260  10,0 pct.
Frederiksberg                360  11,0 pct.
Frederikshavn                260  8,9 pct.
Frederikssund                220  10,5 pct.
Furesø                220  8,3 pct.
Faaborg-Midtfyn                170  7,8 pct.
Gentofte                490  9,6 pct.
Gladsaxe                340  9,8 pct.
Glostrup                100  11,1 pct.
Greve                310  11,0 pct.
Gribskov                220  11,3 pct.
Guldborgsund                240  9,4 pct.
Haderslev                310  9,9 pct.
Halsnæs                160  12,7 pct.
Hedensted                180  8,6 pct.
Helsingør                370  11,2 pct.
Herlev                120  9,2 pct.
Herning                400  8,9 pct.
Hillerød                260  8,4 pct.
Hjørring                240  7,0 pct.
Holbæk                370  10,7 pct.
Holstebro                240  7,7 pct.
Horsens                320  8,6 pct.
Hvidovre                230  10,2 pct.
Høje-Taastrup                250  11,6 pct.
Hørsholm                170  10,0 pct.
I alt          25.170  9,3 pct.
Ikast-Brande                170  8,0 pct.
Ishøj                130  12,6 pct.
Jammerbugt                150  8,2 pct.
Kalundborg                210  9,7 pct.
Kerteminde                  70  6,9 pct.
Kolding                390  8,6 pct.
København            2.150  12,7 pct.
Køge                310  10,4 pct.
Langeland                  30  9,1 pct.
Lejre                120  8,9 pct.
Lemvig                  80  6,3 pct.
Lolland                160  9,5 pct.
Lyngby-Taarbæk                240  7,9 pct.
Mariagerfjord                140  6,5 pct.
Middelfart                150  8,0 pct.
Morsø                  80  8,2 pct.
Norddjurs                200  9,9 pct.
Nordfyns                  80  7,1 pct.
Nyborg                150  9,4 pct.
Næstved                470  11,7 pct.
Odder                  80  7,3 pct.
Odense                730  8,1 pct.
Odsherred                120  10,6 pct.
Randers                420  9,0 pct.
Rebild                100  7,2 pct.
Ringkøbing-Skjern                250  7,6 pct.
Ringsted                160  10,3 pct.
Roskilde                450  9,1 pct.
Rudersdal                350  8,8 pct.
Rødovre                170  10,6 pct.
Silkeborg                410  8,2 pct.
Skanderborg                240  7,6 pct.
Skive                170  6,7 pct.
Slagelse                320  8,9 pct.
Solrød                160  12,1 pct.
Sorø                110  8,3 pct.
Stevns                  90  10,5 pct.
Struer                120  10,3 pct.
Svendborg                300  9,6 pct.
Syddjurs                160  8,5 pct.
Sønderborg                310  8,0 pct.
Thisted                180  8,1 pct.
Tønder                190  9,2 pct.
Tårnby                230  12,8 pct.
Vallensbæk                  60  7,4 pct.
Varde                200  7,3 pct.
Vejen                180  8,9 pct.
Vejle                530  9,1 pct.
Vesthimmerlands                140  7,9 pct.
Viborg                450  8,5 pct.
Vordingborg                220  11,3 pct.
Ærø                  60  19,4 pct.
Aabenraa                230  8,0 pct.
Aalborg                820  8,4 pct.
Aarhus            1.320  9,0 pct.

 

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Anm.: Der er for få observationer i kommunerne Læsø og Samsø til at indgå i analysen.

Læs analysen her