03. december 2024

|

Pressemeddelelse

Rekordsalg: Boligmarkedet går vinter-amok

Normalt er der mere gang i foråret end i september, oktober og november på boligmarkedet. Men i år er boligmarkedet gået vinter-amok, erfarer ejendomsmæglerkæde.

Rekordsalg: Boligmarkedet går vinter-amok
Af: RealMæglerne | Foto: RealMæglerne

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Hækken gror, græsset gror og solsorten synger. Så køber danskerne ejerbolig ... og altid i foråret. Marts, april og maj er normalvis salgsmåneder på boligmarkedet med højere aktivitet end september, oktober og november, hvor nedtrapningen til vintermånederne er begyndt. Fra december til februar kører markedet for lavt blus. Men sådan er det ikke i år.
Historisk salg
Alene i november solgte RealMæglerne minimum 21 % flere ejerboliger end sidste år. September, oktober og november har generelt set været historiske salgsmåneder i kæden, kun overgået af salget i 'corona-året', som formentlig aldrig vil blive gentaget.
Når vi sammenligner forårsmånederne (marts, april, maj) med september, oktober og november i år, er salget samlet set 12 % højere nu. Kigger du på eksempelvis 2021 og 2022 var det med omvendt fortegn. Her blev der solgt hhv. 32 og 41 % færre boliger, mens bladene så småt faldt af trænerne og vinteren stod for døren, og i 2023 gik salget sammenlignet i status quo, fortæller Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne.
Han peger på rentesænkningerne som primær årsag til den forskubbede aktivitet.
Forventer det fortsætter i december 
Hos RealMæglerne har vi nu haft tre travle måneder, og vi forventer faktisk, at december også bliver med fuld fart fremad. Vi har nogle ejendomsmæglere, der ikke får ret meget juleferie i år, fortæller han.
Både i september og oktober har RealMæglerne meldt rekordsalg ud.
Event Information