19. marts 2025

Så er det igen blevet tid til at bekæmpe kæmpebjørnekloen

Foråret er for alvor ved at gøre sit indtog i Middelfart, og lige nu springer planter og blomster smukt ud. Det gælder også kæmpebjørnekloen, som er kendt for at udgøre en trussel mod vores natur.

Så er det igen blevet tid til at bekæmpe kæmpebjørnekloen
Af: Isabella Fuglsang | Foto: Unsplash

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Kæmpebjørnekloen er en invasiv skærmplante, der siden 1860'erne har spredt sig voldsomt i den danske natur. Planten skal bekæmpes her i foråret, inden den i løbet af sommeren springer ud og smider frø. Da den spreder sig voldsomt, kan den ødelægge områder for dyr og andre planter. Den er giftig at røre ved, og der er derfor guides til, hvordan du effektivt gør en ende på den invasive planteart. Du er forpligtiget til at bekæmpe planterne minimum tre gange om året, og du kan se fristerne her. Husk at passe på dig selv, da plantesaften er giftig og kan give alvorlige forbrændinger.
Tip kommunen, hvis du ser en kæmpebjørneklo på kommunal grund
Middelfart Kommune har vedtaget en indsatsplan til bekæmpelse af kæmpebjørnekloen, som forpligter både offentlige og private lodsejere til at bekæmpe planten. Husk, at hvis du bekæmpede kæmpebjørnekloen sidste år, skal bekæmpelsen gentages, da frøene fra planten kan overleve i jorden op til ti år. Skulle du se en kæmpebjørneklo på kommunal jord, kan du indberette det med din smartphone i Middelfart Kommunes Borgertip-app ”Middelfart Borgertip”, og du kan også gøre det online her. Du kan desuden læse mere om bekæmpelsen på kommunens hjemmeside her.
Event Information