Vi er meget glade for at byde Per velkommen til Severin. Han har en stærk profil, stor salgserfaring og en personlighed, der passer rigtig godt ind i vores organisation. Med hans erfaring og engagement ser vi frem til at sætte Per i spidsen for at drive vores salg på kursus, møder og konferencer, udtaler administrerende direktør Helle Thylkjær.Per Nørbygaard glæder sig også til det nye kapitel:
Severin har et stærkt brand og en tydelig kultur, der sætter gæsteoplevelsen i centrum. Jeg glæder mig til at blive en del af holdet og arbejde med at skabe endnu mere synlighed og vækst, siger Per Nørbygaard.Per kommer med mange års erfaring i salg, blandt andet som Key Account Manager i Sinaturkæden for alle seks hoteller. Senest har han været Head of Sales i gardinbranchen, og han kommer også med 16 års erfaring som sælger i skiltebranchen. Per brænder for at skabe stærke kunderelationer og fokuserer på altid at levere den ypperste service. Severin glæder sig til at byde Per velkommen og til samarbejdet om at sikre en ny, stærk kundetilgang i huset.
