Skip to main content
28. november 2024

Sidste chance for tilmelding til årets julefrokost hos Lillebælt Sport og Kultur

Hvis du vil fejre årets fest med andre juleentusiaster, så skal du til at skynde dig!

Af: Nadia Jordan Jensen | Foto: Pexels

Den 4. december inviterer Lillebælt Sport & Kultur juleglade gæster indenfor til en hyggelig julefrokost. Der vil blive skabt julestemning, hvor både menuen og selskabet emmer af festlige toner.

Menuen byder på alle klassikerne fra det traditionelle julebord. Marinerede sild med løg og karrysalat, lune fiskefileter med remoulade og citron samt tartelet med høns i asparges er blot nogle af de lækre retter, du kan se frem til – og naturligvis en lille kold snaps til at skåle med.

Men hvis du vil sikre dig en plads til festlighederne i Middelfart Sparekasse Hallerne, er det ved at være sidste udkald. Tilmeldingsfristen er allerede den 30. november.

Lillebælt Sport & Kultur

Lillebælt Sport og Kultur værner om idrætslivet i Middelfart Kommune og skaber rammerne for, at du kan dyrke en lang række sportsgrene.

Men det stopper ikke der. Centrene tilbyder også underholdning i topklasse med kulturelle events, fester og konferencer – og for kun 159,- kan du fejre julens festligheder i godt selskab med Middelfarts lokale.

Tilmeld dig årets julefrokost her.