Nye idéer og nye teknologier er afgørende, hvis vi skal lykkes med at styre samfundet i en grønnere retning. Med kåringen af Årets Klimaiværksætter giver vi et økonomisk rygstød til én af frontløberne, men lige så vigtigt er det, at vi hylder alle dem, der har modet og evnerne til at kaste sig ind i kampen for klodens fremtid, siger Bjarne Jacobsen, der er ESG- og kommunikationsdirektør hos Middelfart Sparekasse.
Mød en tidligere vinder
Der er nemlig brug for modige iværksættere, som skaber fremtidens arbejdspladser i Danmark, og bidrager de samtidig til at løse de klimaudfordringer, vi står i, er det dobbelt godt – og derfor sætter Middelfart Sparekasse en hånd i ryggen på innovative iværksættere, som ønsker at gøre en forskel til gavn for os alle. Onsdag den 13. marts mellem 9.00 og 9.45 kan man møde Årets Klimaiværksætter fra 2021, Mewalii, på et webinar, som du kan tilgå her – på webinaret fortæller de to stiftere, Simone Westergaard og Frederikke Dahl, blandt andet om virksomhedens historie og betydningen af at modtage klimaiværksætterprisen. Hvis du er blevet nysgerrig på Årets Klimaiværksætter, kan du blive klogere her, og hvis du vil have fingrene i en kvart million kroner, skal sparekassen modtage din ansøgning senest den 9. juni 2024.Vigtige datoer Årets Klimaiværksætter 2024
- 4. marts: Vi åbner for ansøgninger
- 9. juni: Ansøgningsfrist
- 28. juni: Kandidater til finalen får besked
- 27. august: Kåring af Årets Klimaiværksætter
Tidligere vindere
- 2020: Lyras
- 2021: Mewalii
- 2022: Textile Change
- 2023: Visibuilt
