Skip to main content
19. januar 2026

Skater fra Odense rykker ind på væggene i Galleri Engholm

Flex O’Connor, kendt som en markant skikkelse på den odenseanske skatescene og samtidig aktiv kunstner gennem mange år, udstiller nu sine værker i Middelfart.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Værk af Flex O'Connor, Galleri Engholm

Galleri Engholm i Nygade har fået en ny gæsteudstiller på programmet, og det er et navn, flere i skate-miljøet vil nikke genkendende til. Denne gang er det dog ikke hans udfoldelser på boardet, der er i fokus, men hvad han kan udrette på et lærred.

Urban sort-hvid kunst

Udstillingen består af sort-hvide værker med fokus på bygninger og maskiner, hvor stemning, struktur og kontrast er bærende elementer. Motiverne bevæger sig i et spænd mellem det urbane og det eftertænksomme. Udstillingen beskrives som en visuel fortælling med en rå og personlig energi, der trækker tråde til kunstnerens rødder i skatekulturen.

Åbningstider i galleriet på Nygade 2:
  • Torsdag kl. 11–16
  • Fredag kl. 11–16
  • Lørdag kl. 10–1
  • Eller efter aftale på tlf. 40 94 27 72

Værkerne kan kun opleves i Galleri Engholm til og med den 28. februar.