Skip to main content
10. august 2023

Skunklaboratorier ransaget i Verninge og Nørre Aaby – to anholdt

Fyns Politi ransagede onsdag den 9. august 2023 to adresser på Fyn. En 32-årig mand og en 37-årig mand – begge fra Litauen – blev onsdag anholdt, efter Fyns Politi fandt to større skunklaboratorier i Verninge og Nørre Aaby.

Af: Marie Daugbjerg | Foto: Politiet
Pressemeddelelse fra Fyns Politi
Politiet fandt samlet skunk svarende til omkring 46 kilo hash.

De to mænd blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Odense torsdag, hvor de begge blev varetægtsfængslet i fire uger.

Fyns Politi har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen.