
ANNONCØRBETALT INDHOLD
Igen i år afholdes de hyggelige søndagskoncerter på Nytorv i samarbejde mellem lokale erhvervsdrivende.
Er I til musikalsk søndagshygge i sommersolen? Så er der godt nyt, for igen i år afholdes der Sommer Søndagskoncerter på Nytorv i løbet af juli og august.
Det bliver nogle hyggelige søndage med god musik og skøn stemning, hvor der kommer fem forskellige koncerter, så der er noget for enhver smag. Så kom og syng med og få måske en lille svingom, når Nytorv bliver forvandlet til en sommerfest.
Lokalt samarbejde
Sommerens Søndagskoncerter er igen i år arrangeret i et samarbejde mellem lokale kræfter i Middelfart. Det er Middelfart Handel, Middelfart Kommune, Middelfart Sparekasse, Kvickly Middelfart, Fueltech og Café Mauritz, der har bidraget til, at Nytorv igen i sommer bliver forvandlet til et koncertsted.
Det er helt gratis at komme til koncerterne, og der er plads til at 400 mennesker kan sidde ned på bænke.
Der afholdes fem Sommer Søndagskoncerter, hvor du kan opleve forskellige musikere:
9. juli: Holm Trio – Ken & Monica
Den første Søndags Sommerkoncert afholdes søndag den 9. juli. Her kan du glæde dig til at opleve nogle af områdets lokale kunstnere. I det første set spiller Holm Trio, mens Ken & Monica spiller det andet set. Det bliver en koncert med skøn musik, dygtige sangerinder og dejlige sange.
16. juli: Keen On Queen
Den tredje søndag i juli kan I komme til at høre bandet Keen On Queen, og det er faktisk første gang, de spiller til søndagskoncerterne på Nytorv.
Hvis I er til Queens ikoniske musik, er det her lige koncerten for jer. Keen On Queen hylder Queens legendariske musik, og de giver altid et show i topklasse.
Så I kan godt glæde jer til en koncert med fuld fart på!
23. juli: JM’s lille Bigband
Den tredje søndagskoncert i rækken byder på Leo og gutterne fra JM’s lille Bigband. Tremandsbandet spiller og synger langt de fleste af John Mogensens sange. De spiller både de store klassikere, men de blander dem også med mindre kendte sange. Indimellem numrene fortæller de også anekdoter om John Mogensen. Selvom de spiller John Mogensens sange, definerer de ikke sig selv som et John Mogensen kopiband. De forsøger at spille hans sange i hans ånd, og som de maner, han har tænkt dem.
I kan glæde jer til en hyggelig koncert med god stemning og alle de elskede sange.
30. juli: Mek Pek & Åh Abe show
I løbet af de seneste 30 år har Mek Pek etableret sig som en elsket figur og børnenes ven. Med en enestående energi, humor og ægte glæde formår han at underholde børn, deres forældre og alle dem med en legesyg sjæl. Så glæd jer til en hyggelig atmosfære, hvor I får masser af muligheder for at synge med og danse til de vidunderlige toner fra Mek Pek og hans fantastiske Åh Abe show.
6. august: Sigurd Barret
I løbet af de seneste 20 år har Sigurd Barret været en toneangivende figur inden for dansk musikunderholdning, både på TV og på de danske live-scener. Fra Bjørnetime til big bands, symfoniorkestre og fællessang, kender de fleste danskere ham.
I kan glæde jer til at opleve Sigurds supermusikalske show, hvor I vil genkende alle de sange, I elsker. Stemningen bliver skøn, når Sigurd giver jer masser af muligheder for at synge med og tage en lille svingom på Nytorv.