Skip to main content
13. oktober 2022

Spar Nord er igen i år med i kampen mod havaffald

Spar Nord samler sammen med skolebørn, lokale ildsjæle, foreninger og virksomheder affald på de danske strande og kyster i uge 41.

Spar Nord er igen i år med i kampen mod havaffald
Af: Daniel Svendsen | Foto:

Igen i år går Spar Nord ind i kampen mod affald i de danske have. Derfor samler de sammen med skolebørn, lokale ildsjæle, foreninger og virksomheder affald på de danske strande og kyster i uge 41.

De kalder ugen ”Havfaldsugen”, og den støtter op om Søværnets kampagne Havmiljøvogter. Projektet går ud på netop at samle skrald op fra Danmarks kyster for en renere fremtid for fremtidige generationer.

Sidste år samlede Spar Nord sammen med skolebørn, lokale ildsjæle, foreninger og virksomheder mere end 2,4 ton havaffald på tværs af landet.

Rene have er generelt et vigtigt emne for Spar Nord, og derfor har Spar Nord Fonden også siden 2017 doneret ca. 2.500.000 kroner til projektet.

Du kan godt nå at blive en vaskeægte Havmiljøvogter. Kig ind forbi din lokale Spar Nord afdeling, hvor du gratis kan hente havfaldsposer.

Du kan læse meget mere om hele projektet her.

FLERE NYHEDER