Skip to main content
10. juli 2024

Spar penge på din næste klipning: Få en elevbehandling af Løkke ved Le Klip

Skal du have ordnet lokkerne, inden sommerferien står for døren? Løkke fra Le Klip tilbyder elevbehandlinger, hvor du kan spare penge på din næste herreklip, pigeklip eller helfarvning.

Af: Viktor Bork | Foto: Le Klip

Siden Le Klip slog dørene op for første gang i 2007, har salonen været med til at uddanne flere frisørelever. Siden da er det også blevet til en fastansættelse i salonen for flere af eleverne, og nu er det nyeste skud på stammen ved at blive uddannet.

Det nyeste skud på stammen hedder Løkke, og hun startede som elev i salonen i januar 2024. Nu åbner hun op for elevbehandlinger, hvor du kan spare penge, mens du samtidig hjælper hende med at dygtiggøre sig inden for frisørfaget.

Bestil tid til elevbehandling nu

Løkke tager imod bookinger på herreklip (ingen fade), drengeklip, pigeklip og helfarve.

Hvis du bestiller tid hos Løkke, får du en fast rabat på alle tre klipninger, mens du sparer 20 procent på farvning.

Klipningen vil tage lidt længere tid end normalt, og den vil blive tjekket igennem af én af salonens uddannede frisører, inden du forlader frisørstolen.

Skal du have en elevbehandling af Løkke? Du kan booke tid online her.

Der er allerede tider at få inden for de næstkommende dage, så du kan få ordnet lokkerne og blive sommerklar.