Skip to main content
17. juni 2025

Strategisk samarbejde styrker kloakservice på hele Fyn

Ronæs Entreprenør & Anlægsgartner og JB Kloakservice-Fyn indgår strategisk samarbejde, der bringer to af Fyns stærkeste virksomheder inden for kloak- og anlægsbranchen tættere sammen.

Af: Ronæs Entreprenør & Anlægsgartner | Foto: Ronæs Entreprenør & Anlægsgartner
PRESSEMEDDELELSE

Målet er at kombinere deres faglige styrker og sikre endnu hurtigere og mere effektiv service til kunder på hele Fyn.

Samarbejdet samler kompetencer inden for kloakarbejde, betonstøbning, slamsugning og anlægsopgaver – og betyder, at kunder fremover kan få en totalløsning ét sted. Begge virksomheder er autoriserede kloakmestre og dækker nu tilsammen hele Fyn med hurtig udrykning og solid ekspertise.

Adm. Direktør og medejer Thomas Rasmussen samt medejer Jesper Dam Buch af Ronæs Entreprenør, din kloakmester udtaler:

Ved at samle vores kræfter kan vi tilbyde et endnu højere serviceniveau og hurtigere responstider – uanset opgavens størrelse eller placering på Fyn.

Ejer af JB Kloakservice, Joachim Hansen tilføjer:

Vi deler værdier, faglig stolthed og fokus på kvalitet. Med over 30 års erfaring i branchen er vi glade for at indgå i et samarbejde, som både styrker vores virksomheder og skaber værdi for kunderne.

Virksomhedsprofiler

Ronæs Entreprenør & Anlægsgartner ApS har hovedkontor i Ronæs ved Nr. Aaby samt afdelinger i Odense og Glamsbjerg. Med over 25 faglærte medarbejdere løser virksomheden opgaver inden for slamsugning, spuling, kloakarbejde herunder speciel kloak-tv, beton og anlægsarbejde.

JB Kloakservice-Fyn har hovedsæde i Odense SØ og har i mere end tre årtier serviceret fynske kunder med slamsugning, spuling, strømpeforing, kloakrensning og serviceaftaler. Den centrale placering sikrer hurtig responstid på hele Fyn.

Et fælles fokusområde er at understøtte erhvervsuddannelserne og bidrage til fremtidens faglærte arbejdskraft. Begge virksomheder tilbyder lærepladser og engagerer sig i at uddanne unge til kloak- og anlægsbranchen.