Der bliver mulighed for at få lidt ekstra fart over svømmehalsbesøget i efterårsferien, når Lillebælt Sport og Kultur inviterer til forskellige aktiviteter for både børn og voksne.
Pensionistpris for alle voksne
Onsdag den 14. oktober bliver der mulighed for at komme i svømmehallen til pensionistpris. Her kan alle voksne få adgang til Lillebælt Svømmehal for 40 kroner i stedet for den normale voksenpris på 55 kroner.
Forhindringsbane og diskofest
Fra fredag den 16. til søndag den 18. oktober bliver der sat en forhindringsbane op i svømmehallen, som både børn og voksne kan prøve kræfter med.
Fredag aften bliver der desuden skruet op for musikken, når svømmehallen inviterer til diskofest fra kl. 18 til 20. Her kan gæsterne prøve forhindringsbanen under lys og musik, mens alle børn får gratis slush-ice.
De øvrige dage er forhindringsbanen åben fra kl. 10 til 14, så der er mulighed for at få en aktiv svømmetur med lidt ekstra udfordring.
Det praktiske
Børn: 35 kr.
Voksne: 55 kr.
Onsdag den 14. oktober: Alle voksne kan komme ind til 40 kr.
16. oktober kl. 18-20: Diskofest med lys, musik og gratis slush-ice til børn
16.-18. oktober: Forhindringsbane
