06. september 2024

Udforsk Middelfarts mangfoldige natur til Naturens Dag på søndag

Få inspiration til nye måder at bruge naturen på, udforsk Middelfart Kommunes naturområder og bliv klogere på naturen omkring os.

Udforsk Middelfarts mangfoldige natur til Naturens Dag på søndag
Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Pexels

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
På søndag den 8. september er det Naturens Dag, hvor der vil være masser af lærerige og sjove aktiviteter i hele Middelfart Kommune for både børn og voksne.
Nedenfor kan du læse om et lille udpluk af de mange oplevelser, der venter:
Dagen starter officielt kl. 10.00 til Høstmarkedet på den Nordvestfynske Skulptursti på Byvejen i Baaring. Her kan du glæde dig til at opleve Uglernes Verden fortælle om det fascinerende dyr og få lov at se dem helt tæt på. Ved Høstmarkedet vil Danmarks Naturfredningsforening fortælle om biodiversitet og om, hvordan du kan forbedre den hjemme i din egen have. I Staurby Skov kan hele familien tage på natureventyr. Natureventyr har udviklet en gratis app, der lader jer udforske skoven på en eventyrlig måde. Appen guider jer gennem gennem skoven via en fortælling, hvor også sjove gåder skal løses. Ved Røjle Klint er der også masser af aktiviteter. Lav blandt andet fuglekasser til et lokalt naturprojekt, deltag i en marsvinequiz eller lær mere om det unikke geologiske naturområde i besøgscentret. I kan også tage på cykeltur langs Viby Å, hvor I undervejs skal stoppe for at se nærmere på dyre- og plantelivet. Det er lokale foreninger, klubber, organisationer og ildsjæle, der hvert år står for de forskellige aktiviteter. Besøg hjemmesiden, hvor I kan læse meget mere om alle de forskellige aktiviteter.
Event Information