
Den første pollen – hassel, el og elm – er typisk i luften allerede i februar. I april og maj har vi birkepollen, der giver svære symptomer i øjne og næse på de ramte. Og i sommermånederne huserer græs- og bynkepollen.
Samtidig har vejret indflydelse på antallet af pollen – solrige dage giver typisk mange pollen, mens regnvejr skyller de flyvende pollen til jorden, så de giver færre symptomer.
Pollenkalenderen
Pollenkalenderen viser normalsæsonen for de mest allergirelevante pollen. Her kan du se, hvornår de forskellige pollen er aktive – og fra hvornår du godt kan finde lommetørklæder, øjendråber, næsespray og allergitabletter frem.
Vandret på kalenderen kan du se, hvornår på året de normalt er i luften, og lodret kan du se, i hvor store mængder de optræder.
Er kurven opadgående, kan du forvente flere pollen, og er kurven tyk, er der meget forskel på pollenmængden på de forskellige dage.
Tjek kalenderen for din pollenallergi her:
Pollenkalenderen er kun vejledende, så tal altid med en læge og få en korrekt diagnose, inden du kaster dig over den receptfrie høfebermedicin.
Pollenkalenderen finder du i e-bogen “Pollenallergi og Høfeber”. Køb bogen her.