19. december 2024

|

Pressemeddelelse

Vidste du, at dine knogler topper omkring 30-årsalderen?

I et kommende foredrag i Strib Forsamlingshus deler Pernille Jakobsen sin viden om, hvordan vi alle kan tage bedre hånd om vores knogler – før det er for sent.

Vidste du, at dine knogler topper omkring 30-årsalderen?
Af: TekstXpressen | Foto: Pernille Ravn Jakobsen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Op til 30-årsalderen opbygger vi vores knoglemasse og når det, der kaldes peak bone mass. Herefter begynder vores knogler langsomt at miste tæthed og styrke – en naturlig proces, der kan fremskyndes af faktorer som hormoner, kost, motion og livsstil.

Det betyder, at det, du gør for dine knogler i dine yngre år, har stor betydning for deres styrke resten af livet. Men det er aldrig for sent at gøre noget godt for dine knogler – forebyggelse og behandling kan gøre en kæmpe forskel!

Hør mere om, hvordan du styrker dine knogler gennem hele livet, til Pernille Ravn Jakobsens foredrag. Med sin erfaring som fysioterapeut, forsker og leder af OSAIA Osteoporoseklinik giver Pernille dig indsigt og værktøjer til at passe på dine knogler – både før og efter peak bone mass.

Foredraget finder sted onsdag d. 8. januar 2025 kl. 19-21 i Strib Forsamlingshus, Idrætsvej 15 i Strib.

INFO OM BILLETTER

EarlyBird 50 kr./stk, hvis du køber i 2024 – i 2025 stiger de til 100 kr/stk.

Betaling via MobilePay 726806 – Skriv ”8. jan 2025”, når du overfører.

Du kan også betale ’i døren’ med MobilePay eller aftalte kontanter (ingen kortbetaling)

Læs mere om foredraget her: https://www.facebook.com/events/s/foredrag-kvinde-kend-din-knogl/942293241257497/

Event Information