Skip to main content

Ungdomshuset Walker

Er du mellem 15 og 25 år? Så kan du blive en del af Ungdomshuset Walker, som samler unge gennem hygge, musik, iværksætteri, kreativitet og meget mere.

Ungdomshuset Walker
Annoncørbetalt Indhold

Bag murene på Falstersvej 11 i Middelfart finder du et fristed for byens unge, nemlig musik- og ungdomshuset Walker. Huset er styret af de unge selv, og her kan alle i alderen 15-25 år slå sig løs med musik, kreativitet og gode idéer, eller de kan mødes og hygge i caféen. 

Walker består af både en koncertsal, øvelokaler og en udendørs scene foruden et værksted og Café Lydpotten. 

Dyrk musikken hos Walker 

I huset står der ti øvelokaler til rådighed, som medlemmerne kan benytte frit hele døgnet rundt. Her er dagligt mellem 25 og 50 brugere, og der er plads til 15-20 forskellige bands. Så har du og dine venner brug for et sted, hvor I kan prøve nye idéer, sange og melodier af, er det stedet for jer. 

Udover øvelokalerne rummer huset en koncertsal med professionelt lys- og lydudstyr og plads til 280 mennesker. Her arrangeres og afholdes koncerter til og af de unge selv, bl.a. Walker Festival, der løber af stablen én gang om året. Derudover inviterer Walkers støtteforening til “voksen”-koncerter flere gange om året for at indsamle penge til musik- og ungdomshuset. 

Hygge og gode idéer 

Kreativiteten kan også komme på spil på andre måder hos Walker. De har nemlig et værksted til rådighed, hvor der er rum til at slå sig løs sammen med ligesindede.

Trænger du i stedet bare til at slappe af sammen med vennerne, så kan du besøge Café Lydpotten, der holder åbent hver torsdag samt fredag eller lørdag. Også caféen er drevet, indrettet og lavet af de frivillige unge selv.  

Følg med i Walkers mange fede aktiviteter på deres Facebook og Instragram, eller læs mere på deres hjemmeside: 

Kontakt
AdresseFalstersvej 11, 5500 Middelfart