Skip to main content

Galleri Chris

På Assensvej 21 i Middelfart kan du komme indenfor til et univers af farve, rytmik og kreativitet hos Galleri Chris.

Annoncørbetalt Indhold

Den gamle købmandsforretning i starten af Assensvej sælger ikke længere mælk, brød og konserves. I dag tilhører den kunstmaler, digter og musiker Peter Chris, der skaber og udstiller sine egne værker i Galleri Chris.

Her kan du komme indenfor og lade dig opsluge af hans ekspressive og figurative kunst, som både viser motiver fra lokalområdets natur og byliv og fra eksotiske rejser rundt omkring i verden.

Derudover kommer hans virke som musiker til udtryk i de mange musikmalerier med rytmiske kompositioner, dans og instrumenter.

Besøg et alsidigt kunstnerværksted

Peter Chris udtrykker sig både gennem oliemalerier, akvareller, tegninger og skitser, som alt sammen kan opleves i galleriet. Her kan du også købe hans værker, ligesom han gerne udfører specialbestillinger med f.eks. portrætter eller specifikke motiver og steder.

I løbet af året inviterer han indenfor til forskellige sæsonudstillinger, og i pinsen samarbejder han med byens øvrige gallerier om en kunststafet, der giver dig mulighed for at vinde et maleri, imens du beundrer den lokale kunst.

Udover særlige anledninger holder Galleri Chris åbent hver torsdag kl. 11-17.

Se nærmere på Peter Chris’ kunst på hans hjemmeside.

Middelfart Billedskole

Middelfart Billedskole er stedet at tage hen, hvis du eller dit barn ønsker at udfolde og udvikle jeres kreative evner sammen med ligesindede.

Middelfart Billedskole
Annoncørbetalt Indhold

Er dit barn pjattet med at tegne og male, eller er du selv interesseret i at udforske nye kreative teknikker og kunstarter? Middelfart Billedskole tilbyder en række forløb, kurser, workshops og arrangementer, hvor både de små, spirende talenter og de mere garvede kunstnere kan prøve kræfter med forskellige kreative formater.

Billedskolen ligger velplaceret ved Hyllehøjskolen, og i lyse omgivelser deler billedkunstnere og billedkunstlærere ud af deres inspirerende viden. Undervisning tager altid udgangspunkt i, hvad eleverne selv har af interesser, idéer og forudsætninger, og du får mulighed for at træne alt fra tegning, maleri, animation og grafik til keramik, skulptur, design og idéudvikling. De har desuden flere dramaforløb for børn.

Mere end bare at tegne

Formålet med billedskolen er at udvikle elevernes kreative kompetencer inden for at betragte og skabe kunst samt opfordre dem til at udvikle deres eget kunstneriske udtryk.

Men det er lige så vigtigt for billedskolen at sprede glæden for kreativt og billedskabende arbejde og inspirere eleverne til at bruge maling, blyanter og ler som en måde at udtrykke sig på.

Vil du se, hvilke forløb Middelfart Billedskole kan tilbyde dig eller dit barn? Så besøg deres hjemmeside.