
Der kommer heldigvis flere og flere børn til Middelfart Kommune – og det kan mærkes i daginstitutionerne. Derfor har kommunen sat 128 mio. kroner af til at øge antallet af dagtilbudspladser.
Kun flere får øjnene op for det dejlige ved Middelfart, og de seneste år er folk strømmet til kommunen for at bo og stifte familie – og det har givet en stor vækst i antallet af børn. Særligt det stigende antal småbørn i alderen 0-5 år giver udfordringer i de nuværende dagtilbud, og nu sættes der ind for at undgå den overbelastning, som flere institutioner har måtte ty til gennem efteråret og vinteren.
Det er især Middelfart By, som har mangler kapacitet, men også i Strib har de kunne mærke de ekstra mange børn.
Siden 2019 har kommunen derfor arbejdet på at skabe endnu flere institutionspladser ved at udvide de eksisterende tilbud, opføre nye og derudover tænke i lokale løsninger, der kan give ekstra pladser i spidsbelastede måneder.
Tre spritnye institutioner
Kommunen har i alt sat 128 mio. kroner af til bl.a. at etablere tre nybyggede institutioner, som vil opføres i perioden 2022-2026. I sidste ende vil det give plads til hele 250 flere børn i byens børnehaver, ligesom det vil medføre yderligere 84 vuggestuepladser.
De tre nye dagtilbud bliver Naturbyens Børnehus, der kommer til at ligge i Naturbyen, Hyllehøj Børnehus, som allerede nu eksisterer i et mindre format i en pavillon ved Hyllehøjskolen, og sidst bliver Solsikken udvidet og flytter i nye lokaler ved Lillebæltskolen.
Derudover får Kompasset en tilbygning, som medfører 40 nye vuggestuepladser.
Du kan læse meget mere om planerne på kommunens hjemmeside.