I maj 2025 begyndte varehusdirektør Michael Bjerg for alvor at mærke, at udviklingen var ved at vende.
Efter flere år med underskud var Brugsforeningen for Middelfart og Omegn i gang med en omfattende genopretning. Organisationen var blevet trimmet, der var truffet svære beslutninger, og driften skulle igen bringes i balance.
I løbet af foråret begyndte resultaterne at vise sig.
Brugsforeningen for Middelfart og Omegn kom ud af 2025 med et overskud på 7,5 millioner kroner efter flere år med underskud. Samlet er bundlinjen forbedret med omkring 16 millioner kroner i forhold til året før.
Samtidig understreger Michael Bjerg, at kunderne ikke har betalt regningen gennem højere priser.
Vi har ikke sat priser op på noget som helst. Tværtimod har vi haft nogle priser, der løbende er sat ned, siger Michael Bjerg.
Hele forbedringen kommer dog ikke fra den almindelige drift. Ifølge Michael Bjerg kan omkring 4,5 millioner kroner af fremgangen forklares med andre forhold i regnskabet.
Det skal siges i forhold til vores regnskab, at det er en kæmpe fremgang i forhold til sidste år. Der er noget udskudt skat, der er kommet retur, og så har vi nogle lejemål omkring KulturØen, som vi har sammen med Sparekassen (Middelfart Sparekasse, red.). Der har været nogle opskrivninger, blandt andet fordi vores udlejningsejendomme er blevet bedre. Det udgør 4,5 millioner af de 16 millioner, regnskabet er forbedret med.
Brugsforeningen driver i dag Kvickly i Middelfart, SuperBrugsen i Strib og 365 Discount-butikkerne i Brenderup og Gelsted. Butikken i Skærbæk er nedlagt, og FDB Møbler i Strib er også afviklet som en del af arbejdet med at koncentrere foreningen om dagligvarer.
Klar strategi og stærkere organisation
Da Michael Bjerg kom til Middelfart, var opgaven klar: Brugsforeningen skulle igen tjene penge.
Det krævede en tydelig strategi, som blev lagt sammen med bestyrelsen. Den har siden været udgangspunktet for arbejdet i butikkerne.
Det er vigtigt, at vi er enige om at se tingene ens, hvor vi skal hen, og hvordan vi skal komme derhen, siger han.
Han sammenligner selv strategien med hjørneflagene på en fodboldbane.
Jeg får nogle hjørneflag på en fodboldbane og skal så sørge for, at holdet inde på banen spiller godt sammen og får lavet nogle mål. Men det er altid rart at vide, hvor stor banen er, siger Michael Bjerg.
Derefter handlede det om at få organisationen til at passe til opgaven. Nogle medarbejdere er blevet i huset og har taget ansvar i forandringerne, mens nye kompetencer også er kommet til.
Medarbejderne var afgørende for forandringen
Selvom strategien blev lagt fra ledelsen og bestyrelsen, peger Michael Bjerg på medarbejderne som en afgørende årsag til, at genopretningen er lykkedes i praksis.
Jeg vil særligt gerne fremhæve personalet. Når noget skal laves radikalt om, er forandring meget svær, siger han.
Ifølge varehusdirektøren har forandringerne krævet, at medarbejderne har været villige til at arbejde på nye måder og bakke op om de beslutninger, der skulle bringe brugsforeningen tilbage på rette spor.
Det er altid nemmere, hvis det er andre, der skal lave om på noget, end hvis det er en selv. Men her synes jeg virkelig, man har taget godt imod det og bakket loyalt op om, at vi skulle gøre nogle ting anderledes, siger Michael Bjerg.
Han fremhæver samtidig, at brugsforeningen i dag står med en organisation, hvor erfaringen fra huset er blevet kombineret med nye kompetencer udefra.
Jeg synes, vi har et godt mix af meget erfaring og nye kompetencer. Vi har fået nogle meget kompetente og erfarne folk ind, som har været andre steder i mange år, og det er kombineret med den erfaring, der var i huset i forvejen. Det har virket rigtig godt, siger han.
På den måde har genopretningen ikke kun handlet om tal, strategi og fravalg, men også om at få organisationen til at arbejde i samme retning.
Mere lønsomhed i hverdagen
For Michael Bjerg har genopretningen ikke kun handlet om store beslutninger. Den har i høj grad også handlet om almindeligt købmandskab i hverdagen.
Indkøb, varesortiment, placering af varer og spild er blandt de områder, der er blevet arbejdet med.
Vi er blevet mere lønsomme i det, vi laver. Vi skal ikke lave noget, bare fordi det er sjovt at lave masser af ja tak-tilbud. Det skal også være noget, kunderne har brug for, og vi skal gerne kunne tjene penge på det, siger han.
Han understreger, at fremgangen ikke handler om prisjusteringer, men om at drive butikkerne klogere.
Vi har passet mere på med, hvad vi har. For eksempel ikke købt for mange varer hjem, som vi så må smide ud, eller købt for meget hjem, som vi skal sælge billigt for at komme af med. Vi er blevet bedre til at købe rigtigt ind, siger Michael Bjerg.
Overskuddet skal tilbage til kunder og lokalsamfund
Når brugsforeningen står stærkere økonomisk, skal det også kunne mærkes uden for regnskabet, fortæller Michael Bjerg. For ham handler det først og fremmest om at kunne investere i tidssvarende butikker, støtte lokale aktiviteter og fortsat være en aktiv medspiller i de byer, hvor brugsforeningen er til stede.
Det vigtigste for os er, at vi kan give igen i form af opdaterede, flotte butikker, men også at vi stadig kan give sponsorater rundt i de byer, vi er i, siger han.
Han understreger, at Brugsforeningen ikke har eksterne aktionærer, der skal have del i overskuddet. Derfor kan pengene i stedet bruges på butikkerne, medlemmerne og det lokale engagement.
Det overskud, der er, gør, at vi kan støtte lokalt og holde butikkerne opdateret. Det er meget vigtigt, siger Michael Bjerg.
Samtidig arbejder brugsforeningen på at styrke samarbejdet med lokale virksomheder. Blandt andet er man begyndt at levere varer til virksomheder i Middelfart.
Vi er begyndt at levere til industrien i Middelfart. Leveringen er gratis, når man handler hos os for over et vist beløb, siger Michael Bjerg.
For Michael Bjerg er det endnu et eksempel på den retning, brugsforeningen skal bevæge sig i. Den skal drive butikker, der kan tjene penge, men samtidig være tæt forbundet med det lokalområde, den er en del af.
Vi vil gerne have noget sammen med lokale partnere, som også kan lægge en god basisomsætning for os. Det går begge veje, siger han.
Dermed bliver millionoverskuddet ikke kun et tegn på, at Brugsforeningen for Middelfart og Omegn igen har fået styr på driften. Det bliver også et afsæt for det, Michael Bjerg ser som en central del af en lokal brugsforening: At pengene bruges på at udvikle butikkerne, styrke det lokale engagement og skabe værdi i de byer, foreningen er en del af.
