Kom til Fredags Tam Tam i Lillebælt Bowling hver fredag i september
Hvad skal du bruge fredagen på? Svaret finder du hos Lillebælt Bowling, der inviterer til bowling, spil, drinks og hygge.
Tag vennerne eller familien under armen og brug jeres fredag eftermiddag på bedste vis til Fredags Tam Tam hos Lillebælt Bowling i Middelfart. Fra kl. 14-18 kan I bowle for bare 40 kroner i timen pr. person ekskl. skoleje, og der er konkurrencer, billige drikkevare og meget mere at se frem til.
I tidsrummet er der nemlig dobbelt op på Odense Classic og Pilsner, og de kører oprydningssalg på drinks, så I kan få en drink efter deres valg til bare 25 kroner.
Er I ekstra skarpe til at få væltet keglerne til Fredags Tam Tam, så er I med i konkurrencen om at blive dagens bedste bowler. Vinderen får et gavekort på 200 kroner. Smider I derimod gang på gang kuglerne ud i siden, så kan I måske gøre jer håb om trøstepræmien, som går til den dårligste serie: en times bowling med instruktør.
Sidst, men ikke mindst kan I slå jer løs med bowlinghallens øvrige spil: airhockey, dart, pool, beer pong og diverse brætspil og raflebægere. Og når sulten melder sig, kan I nyde godt af restaurantens lækre udvalg af burgere, spareribs og steaks.
Fredags Tam Tam afholdes hver fredag i hele september måned.
Læs mere på Lillebælt Bowlings hjemmeside.
