28. juli 2025

Late Night: Kom med til en sommeraften med åbne butikker og aktiviteter i hele byen

Fredag den 1. august er en festdag i Middelfart med shopping, live musik og spændende aktiviteter for hele familien.

Late Night: Kom med til en sommeraften med åbne butikker og aktiviteter i hele byen
Af: Andreas Hjort | Foto: Middelfart Handel

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Fredag den 1. august er der ekstra liv i Middelfarts gader, når Late Night vender tilbage, og butikkerne holder åbent til klokken 21. Byen summer af sommerstemning, og Middelfart Jazzfestival sørger for musik fra både Sun "Light" Brothers og Playtime Duo.
Aktiviteter for hele familien
Det er ikke kun butikkerne i byen, der gør noget ekstra ud af det. Caféer og barer står også klar med kolde drinks og forfriskninger i Drinksruten. Her kan man bl.a. lægge vejen forbi CLAY Keramikmuseums café, Café CLAY, som står klar med forfriskninger. Kreative workshops som cyanotypi hos Galleri UMAGE og macramé hos Kreaværk lægger op til spændende oplevelser og mange andre aktiviteter venter rundt omkring i byen. Mange butikker tilbyder rabatter og små events, som Livingbykolsters butik i Middelfart på Østergade 3A, der har et lykkehjul fyldt med præmier og overraskelser. Denne Late Night markerer også sidste åbningsdag for BuJulie, der lukker butikken efter fire år. Allerede nu kan du få minimum 50 % rabat på alt i butikken og på deres webshop. Late Night er en oplagt anledning til at tage venner, familie eller naboerne under armen og støtte det lokale handelsliv med en festlig stemning. Klik her for at se flere af byens aktiviteter til Late Night.
Event Information