Det er en bemærkelsesværdig prisudvikling, vi ser på ejerlejlighederne. Når gennemsnitsprisen på landsplan passerer 40.000 kroner pr. kvm., siger det noget om, hvor stærk efterspørgslen er. Mange købere står klar, og det presser priserne op – også i kommuner uden for Københavns centrum.
Huse og sommerhuse i mere roligt tempo
Mens lejlighederne sætter rekord, bevæger priserne på villaer og rækkehuse sig mere moderat. I august lå gennemsnitsprisen på 18.436 kroner pr. kvm. – kun 0,2 procent højere end måneden før, men 5,8 procent højere end for et år siden. For sommerhuse er billedet endnu mere afdæmpet. Gennemsnitsprisen lå i august på 24.082 kr. pr. kvm. og det er stort set uændret i forhold til juli i år, men 2,9 procent højere end for et år siden.Faldende udbud skubber yderligere til priserne
Samtidig med de stigende priser er udbuddet af boliger på vej ned. På landsplan stod der i august 6.492 ejerlejligheder til salg , hvilket er næsten 20 procent færre end på samme tid sidste år. I København er faldet endnu mere markant med et dyk på hele 32,1 procent.Vi ser en cocktail af lavere rente, høj beskæftigelse og stigende reallønninger. Det betyder, at mange familier reelt har fået bedre råd til at købe bolig. Når der samtidig er færre lejligheder til salg, driver det priserne yderligere op. Det er med til at forklare, hvorfor vi netop nu krydser den historiske grænse på 40.000 kroner pr. kvm., forklarer Tina Hedegaard.
