27. oktober 2025

Markedsupdate fra Nybolig: Stabil vækst og færre boliger til salg i Region Syddanmark

Ifølge ejendomsmæglerkæden Nybolig oplever mæglerne i hele landet øget travlhed grundet flere handler og færre boliger til salg.

Markedsupdate fra Nybolig: Stabil vækst og færre boliger til salg i Region Syddanmark
Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Nybolig

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
I september 2025 blev der på landsplan solgt 20 procent flere boliger end samme måned året før, mens antallet af boliger til salg faldt med næsten 9 procent på landsplan.
Stabilt boligmarked i regionen
I Region Syddanmark er udviklingen præget af stabilitet. Her er priserne på huse steget med 2,8 procent, og udbuddet af huse er faldet med 6,1 procent. For ejerlejligheder er udbuddet faldet med 1,9 procent, mens priserne er steget med 4 procent. Det vidner om et marked i balance, hvor efterspørgslen er stigende, men uden de kraftige udsving, der ses i hovedstadsområdet og på Sjælland. Ifølge ejendomsmæglerkæden Nybolig oplever mæglerne i hele landet øget travlhed. Kædedirektør Tina Hedegaard udtaler i en pressemeddelelse, at kombinationen af flere handler og færre boliger til salg skaber tillid blandt køberne og intensiverer konkurrencen om de mest attraktive boliger. På landsplan er salgspriserne steget i 69 kommuner i tredje kvartal, og i 80 kommuner blev der solgt flere huse i september end samme måned sidste år. Det faldende udbud og stigende priser skaber et gunstigt marked for boligsælgere – også i Region Syddanmark.
Ny bolig eller boligfornyelse?
For boligejere, der overvejer at sælge, bygge om eller energirenovere, anbefaler Nybolig at få vurderet boligens værdi. En opdateret vurdering kan give overblik over friværdien og muligheder for finansiering af forbedringer eller køb af fritidsbolig. Kontakt Nybolig Middelfart på telefon (+45) 64 41 55 65 eller besøg kontoret på Havnegade 47.
Event Information