Vi er utrolig begejstrede for samarbejdet med Piet Hein. Det er nemlig vigtigt, at vi middelfartere står sammen og hjælper hinanden, hvor det giver mening. Og det gør det i den grad her, hvor vi kombinerer bolighandler med indretning af boligen via Piet Heins legendariske designs, som vores fremtidige kunder får mulighed for at købe med rabat, siger Heidi Strandstoft.Hun mener, det er vigtigt, at lokale virksomheder bruger hinanden til at blive stærkere og mere synlige.
Ikke mange ved, at Piet Hein ligger her i Middelfart. Den historie vil vi gerne være med til at fortælle, når vi dagligt møder kunderne, der ofte står over for at skulle indrette et nyt hjem. Hvorfor så ikke støtte lokale virksomheder. Det er godt for vores by og det lokale handelsliv, siger Heidi Strandstoft.Den folkekære digter og designer Piet Heins barnebarn Mads Piet Hein er en bærende del af familievirksomheden, og han ser også nogle spændende synergier i det nye samarbejde.
Når man driver en virksomhed, vil man altid forsøge at nå ud til så mange kunder som muligt, og ved at indgå et samarbejde med Per og Heidi, som i deres virksomhed møder mange mennesker, der er optaget af boligtanker, er det jo helt oplagt at lave noget sammen, søger Mads Piet Hein.
