Det er et forsigtigt estimat, men allerede nu kan vi se, at bestillingerne på fremvisninger tikker ind i højt tempo, så der er i hvert fald ingen tvivl om, at ejendomsmæglerne får en mere travl påske i år end i 2023 og 2024, fortæller Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne A/S med ca. 100 ejendomsmæglerbutikker i Danmark.Fremvisningerne registreres, når de bestilles online via bolig-præsentationerne på hjemmesiden, eller når der ringes og bestilles pr. telefon.
Eneste hage er, at det kniber med at få nok nye emner ind, fordi salget går så godt, og det vil sige, at efterspørgslen i øjeblikket er gearet en tand højere end udbuddet. Dog kan vi allerede nu se, at antallet af salgsvurderinger også begynder at stige, så det hele udligner sig, om end med lidt forsinkelse, fortæller Preben Merrild Angelo.Et typisk tegn på, at der venter stor travlhed i påsken, er boligsalget i marts. Det plejer at blive beskrevet som en påskeeffekt, men i virkeligheden er det foråret og de største salgsmåneder på året, der kommer ud af startblokken. Kommer det godt af sted, venter der et godt år – set med ejendomsmæglerbriller – på boligmarkedet. RealMæglerne har netop præsenteret en historisk marts: https://www.realmaeglerne.dk/realmaeglerne/presse/boligmarkedet-historisk-marts RealMæglerne har eksisteret siden 1988, og kun én gang tidligere i historien har salget i en marts overgået marts 2025. Det var i rekordåret 2021, hvor corona fik boligkøberne til lommerne.
Det ser fornuftigt ud. Vi er klar, og vi glæder os til at vise en masse boliger frem, slutter Preben Merrild Angelo.
