13. september 2024

Bjældeklang, bjældeklang: Hold årets julefrokost hos Restaurant Marsvinet endnu en gang

Er du begyndt at tænke på årets julefrokost? Restaurant Marsvinet tilbyder at afholde jeres julefrokost med julemenu, livemusik og mulighed for tilkøb af en billig drikkepakke.

Bjældeklang, bjældeklang: Hold årets julefrokost hos Restaurant Marsvinet endnu en gang
Af: Viktor Bork | Foto: Pixabay

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Ved lystbådehavnen i Middelfart finder du Restaurant Marsvinet – byens folkelige spisested med plads til alle. Uanset om I er et vennepar, en kortklub eller et firma er der også plads til, at I kan holde årets julefrokost hos Restaurant Marsvinet. Til årets julefrokost hos Restaurant Marsvinet kan du gå ombord i den store julemenu til 398 kr. Her kan du bl.a. glæde dig til sild, ribbensteg, varm leverpostej med bacon og ris a la mande til dessert. Det er også muligt at tilkøbe en billig drikkepakke med øl, vand og vin til 300 kr., samt en flaske snaps til 500 kr. Efter den store julemenu vil festbandet Popshop spille op til dans.
Flere mulige datoer
Hvis man er en større gruppe mennesker, kan det sommetider være svært at finde en dato, hvor alle kan mødes til årets julefrokost. Heldigvis har Restaurant Marsvinet råd for det. Det er nemlig muligt at vælge imellem flere datoer til årets julefrokost. Vælg mellem den 29. og 30 november samt den 6., 7., 13. og 14. december. Hver aften foregår i tidsrummet 18.00-01.00. Skal Restaurant Marsvinet holde jeres julefrokost? Læs mere på restaurantens hjemmeside og book bord på tlf.: 60 100 175, inden det er for sent.

Foto: Restaurant Marsvinet

Galleri

Event Information