Bliv kontaktfamilie for en international studerende hos Brenderup Højskole
I august starter fire internationale studerende på Brenderup Højskole, og du kan hjælpe dem med at få et godt ophold i Danmark ved at blive deres kontaktfamilie.
Hvis du har lyst til at blive klogere på en anden kultur og et andet land, så er rollen som kontaktfamilie måske noget for dig. Til august starter fire internationale studerende på Brenderup Højskole, og de har alle brug for en kontaktfamilie, så de får mulighed for at opleve livet i Danmark udenfor højskolens murer.
Som kontaktfamilie får du også mulighed for at opleve en anden kultur og se dig selv og dine omgivelser med friske øjne.
