22. januar 2025

Fællesskabt inviterer unge indenfor i et kreativt fællesskab

Den 27. januar inviteres Middelfarts ungdom indenfor hos Fællesskabt, der er et åbent kreativt værksted, hvor man har mulighed for at mødes om kunst og kreativitet.

Fællesskabt inviterer unge indenfor i et kreativt fællesskab
Af: Nete Hjort | Foto: Freepik

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Fællesskabt er et ung-til-ung-projekt under Middelfart Billedskole, der henvender sig til unge mellem 16-25 år.
Et kreativt ungdomsfællesskab 
Initiativet er startet af tre unge fra Middelfart, der ønsker at danne et fællesskab på baggrund af en fælles interesse i kunst og det at skabe. Det er ikke en forudsætning at have erfaring og færdigheder. Fællesskabt bygger ikke på undervisning, men på en fælles lyst til at udforske sin kreativitet individuelt eller i fællesprojekter under en tematisk ramme. Der vi desuden være mulighed for at deltagerne kan vise en teknik, metode eller kunstart frem for de andre på holdet. Læs mere om baggrunden og visionen for initiativet her. Der er stadig pladser på Fællesskabt, og derfor kan du mandag den 27. januar deltage i en mødegang.
Praktisk information:
Mød op mandag den 27. januar kl. 18.30 - 21.00 på Middelfart Billedskole, Assensvej 177, Middelfart. Fællesskabt fortsætter indtil slutningen af april. Det koster 500 kr. (inkl. materialer) at blive en del af Fællesskabt. Man er velkommen til at medbringe et igangværende projekt, eller man kan lade sig inspirere af de materialer, der er tilgængelige. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til facilitator Camilla Kjæhr på camillamiddelfartbilledskole@gmail.com.
Event Information