Golfklubben Lillebælt tager hul på sæsonen 2025 med nye projekter og aktiviteter
Golfklubben Lillebælts generalforsamling bød på bygningsrenovering, caféåbning og begyndergolf i sæsonen 2025.
Tirsdag den 11. marts blev generalforsamlingen i Golfklubben Lillebælt afholdt på Kulturøen i Middelfart, hvor 152 medlemmer mødtes for at få et overblik over både sidste års resultater og klubbens planer for de kommende år.
Et af de store punkter på dagsordenen var vedligeholdelsen af klubbens ældre bygningsmasse. Efter længere tids debat blev det besluttet at optage et lån til renoveringen. Bestyrelsen vil desuden søge støtte fra fonde og legater til projektet, og der blev også drøftet muligheden for at udarbejde en samlet vedligeholdelsesplan for bygningsmassen.
Mødet indebar desuden udnævnelsen af Britta Pedersen til æresmedlem, som en anerkendelse af hendes mangeårige arbejde i klubben. Den siddende bestyrelse blev til generalforsamlingen genvalgt.
