Skip to main content
21. april 2023

Nyt podcastafsnit: Ægteparret bag Guldkronen deler deres historie

Så er Wecademy klar med et nyt afsnit i serien om ildsjælene i Middelfart. Denne gang har de besøg af Hr. og Fru. Guldkronen til en omgang røverhistorier og en snak om kærlighed, deres værtshusets lange levetid og meget mere.

Nyt podcastafsnit: Ægteparret bag Guldkronen deler deres historie

ANNONCØRBETALT INDHOLD

Så har Wecademy igen fået en snak med nogle af ildsjælene i Middelfart. Denne gang har Sia og podcasten haft besøg af Henrik og Lotte Rasmussen, som måske bedre er kendt som Hr. og Fru Guldkronen.

Hvis du skal have et stykke smørrebrød med en øl – og måske en snaps – hvor tager du så hen i Middelfart?

Guldkronen!

Det ikoniske værtshus har været en central del af byens arkitektur og liv de sidste mange mange år, men hvem er egentlig menneskerne bag, og hvordan har værtshuset kunne overleve alle disse år? Alt dette kan du finde svar på i Wecademys nyeste afsnit af samtalepodcasten Indsigt med Udsigt.

For i dette afsnit har vært Sia Leth Hauritz besøg af indehaverne af Guldkronen, Lotte og Henrik Rasmussen, til en snak om værtshusets udvikling gennem dets lange levealder, og hvordan det er blevet til det sted, det er i dag.

Udover Guldkronen taler de også om deres egen personlige historie, og du kan se frem til at høre om, hvordan Lotte og Henrik mødte hinanden. Det er på ingen måde en kedelig historie, der indebærer både øl, romantik, Paris og fodboldlegender.

Lyt med, og bliv lidt klogere på parret og deres personlige fortælling. Du er garanteret højt humør, en vittighed og en røverhistorie eller to.

Du kan lytte til afsnittet lige her på Spotify og Apple Podcast. Du kan også høre afsnittet på Podimo og Google Podcast.

Andet tredje i serien

Dette er tredje afsnit af Wecademys samtalepodcast Indsigt med Udsigt. I serien opsøger de lokale ildsjæle, som de inviterer ind i Wecademys studie på Torvet 1. Det kan være direktører for virksomheder, foreninger eller arrangementer, som bliver budt indenfor for at fortælle historien om deres virksomhed, og det de står i spidsen for.

Men lige så meget for at fortælle om deres personlige historie. Så vi alle kan få indsigt i, hvad de laver, hvad det betyder for dem at være i Middelfart, og hvordan de egentlig er endt netop her.

LÆS OGSÅ: Nyt podcastafsnit: Kom tættere på manden i spidsen for Middelfart Sparekasse