
ANNONCØRBETALT INDHOLD
I dette afsnit af Wecademys podcast Indsigt med Udsigt kommer vi lidt rundt i karrierekarrusellen, når Sia har besøg af Middelfarts egen ’Hansen’ – Claus Hansen.
I Middelfart er der næsten ikke det sted, Claus Hansen ikke har sat sit aftryk. Hans karrierevej har både bragt ham til Kvickly, hvor han var ung mand i butikken, til Middelfart Sparekasse som afdelingsdirektør, til bestyrelsen hos Rock under Broen og til Restaurant Marsvinet som medejer. Det er derfor noget af et CV, Claus Hansen sidder inde med. Det dykker han og Sia ned i i dette afsnit af Wecademys samtalepodcast, Indsigt med Udsigt.
Hele Middelfarts “Hansen”
I Middelfart er der mange, der bare kender ham under navnet ”Hansen”, og det er da også i netop Middelfart, at han har dybe rødder. Han er vokset op i byen, og han har altid engageret sig meget i lokalsamfundet. Derfor har han også været en del af foreningslivet hos blandt andet MG & BK.
Hør med, og få indsigt i, hvordan det har været at lave så mange karrieskift, og hvorfor han er så glad for Middelfart.
Du kan lytte til afsnittet lige her på Spotify og Apple Podcast. Du kan også høre afsnittet på Podimo og Google Podcast.
Niende afsnit i serien
Dette er niende afsnit af Wecademys samtalepodcast Indsigt med Udsigt. I serien opsøger de lokale ildsjæle, som de inviterer ind i Wecademys studie på Torvet 1. Det kan være direktører for virksomheder, foreninger eller arrangementer, som bliver budt indenfor for at fortælle historien om deres virksomhed, og det de står i spidsen for.
Men lige så meget for at fortælle om deres personlige historie. Så vi alle kan få indsigt i, hvad de laver, hvad det betyder for dem at være i Middelfart, og hvordan de egentlig er endt netop her.
LÆS OGSÅ: Nyt podcastafsnit: Hvordan er en middelfarter endt som bestyrer af det ikoniske Grøften i Tivoli?