Ankomst
Har du eller dit barn en alvorlig allergi – for eksempel allergi over for fødevarer, bi og hveps eller latex, så start med at finde navn og adresse på nærmeste læge eller sygehus – og find ud af, hvordan du ringer efter akut hjælp. Nødopkald er ikke altid 112. Hav også en seddel eller et lægebrev på dig på engelsk med navn, CPR-nr., forsikringsnummer, rejseselskab, diagnose og medicin. Skriv også her, hvis der er bestemte typer medicin, du ikke kan tåle.Luften – ved astma
Et varmt klima oplever mange med astma som behageligt. Et fugtigt, tropisk klima bryder astmaramte sig dog ikke om. Luft selv ud ved behov indendørs – og lad være med at bruge aircondition, hvis den er dårligt vedligeholdt og/eller lugter. LÆS OGSÅ: Ugens allergitip: Nedbring mængden af pollen indendørsSol, saltvand og svømmepøl - ved eksem
Sommer, sol og saltvand er ofte den bedste kur mod eksemhud, men klor i feriestedets svømmepøl kan give problemer for følsom og ødelagt hud. For lidt klor kan give bakterier og infektion – for meget klor kan irritere huden. Følg derfor disse råd, når du skal en tur i vandet, eller skal bare skal dase ved poolkanten:- Smør din hud ind i en fed fugtighedscreme, inden du hopper i poolen
- Skyl klorvandet af huden hurtigst muligt, og smør igen huden ind i en god fugtighedscreme eller solcreme
- Søg skygge, når du kan - sol er godt, men meget sol er det modsatte, og sved kan forværre dit eksem
- Gå i løstsiddende tøj og brug kasket eller hat med skygge.
