Erhvervspodcast sætter fokus på Vinspecialisten – Dennis’ passion driver værket
Dennis Espersen må siges at være lidt af en vin-connaisseur, og i en ny podcast kan du høre meget mere om ham, hans interesse for vin og ikke mindst hans glæde ved at dele interessen med andre.
Måske kender du Dennis Espersen fra hans butik Vinspecialisten Middelfart på Østergade 7. Eller måske du har set ham i bybilledet iført sin kendetegnende butterfly. Hvis du har snakket med Dennis, er det formentlig kommet til at handle om vin, for det er nemlig hans helt store passion.
Det kan du høre meget mere om i en ny erhvervspodcast, produceret af Wecademy. Her fortæller Dennis om sin butik, passionen for vin og glæden ved at hjælpe sine kunder til at få de bedste vinoplevelser.
