Skip to main content
5. juni 2023

Har du styr på det juridiske ved boligudlejning?

At være udlejer er desværre ikke altid lige ud af landevejen. Men der er hjælp at hente hos Advokatfirmaet Martin Justesen.

Har du styr på det juridiske ved boligudlejning?
Af: Daniel Svendsen | Foto:

ANNONCØRBETALT INDHOLD

At være udlejer – hvad end det er udlejning af en del af sit hjem eller separate boliger – er desværre ikke altid lige ud af landevejen. Men der er hjælp at hente hos Advokatfirmaet Martin Justesen.

Der er mange faktorer at tage højde for, når man vil leje en del af sin ejendom ud. Det gælder både for professionelle udlejere med hele komplekser af lejligheder og for dig, der vil leje kælderen eller underetagen ud.

Advokatfirmaet Martin Justesen har mange års erfaring med at hjælpe kunder med lejeret, og de har set lidt af hvert. De er derfor en god partner til rådgivning af de almindelige sager ved udlejning, og de er en ven i nøden ved konflikter mellem dig og lejer.

Det skal du være særligt opmærksom på ved udlejning af ejendom:

Lejekontrakter: Det siger måske sig selv, men lejekontrakten er afgørende. Som lejer er man typisk godt sikret af lejeloven, og derfor er det særligt vigtigt, at du som udlejer har sikret dig gennem lejekontrakten, hvis der skulle opstå uenighed. Vær også opmærksom på, at den ikke strider mod lejeloven, for ellers kan den erklæres ugyldig.

Tidsbegrænsede lejekontrakter: En tidsbegrænset lejekontrakt er ikke bare ligetil – for den er ulovlig, hvis ikke der er acceptabel begrundelse for tidsbegrænsningen. Godkendte årsager er ophold i udlandet, planer om selv at bo i boligen eller planer om salg.

Lejefastsættelse: Hvis lejen bliver sat for højt i forhold til lejemålets værdi, så kan lejer klage og få lejen tilbagebetalt med tilbagevirkende kraft. Hav derfor dit på det tørre ved at få huslejen fastsat rigtigt i første omgang. Her skal der tages højde for bl.a. lejemålets beliggenhed, størrelse, mængde af vedligehold og kvalitet af bygningen og boligen.

Udlejning af kælder: Her skal du være særligt påpasselig, for hvis ikke din kælder opfylder en række specifikke krav, er den ikke lovlig at leje ud. Der er krav til både lys, loftshøjde, flugtveje og indeklima.

Ind- og fraflytningsrapporter: For professionelle udlejere og udlejere med mere end ét lejemål er der lovkrav om, at der skal foretages ind- og fraflytningssyn med tilhørende ind- og fraflytningsrapporter, som grundigt dokumenterer lejemålets stand. Det er en vigtig sikring, hvis der kommer skader på boligen undervejs.

Hjælp til hele Fyn

Advokat Martin Justesens og hans dygtige hold står selvfølgelig klar til at rådgive dig indenfor alle ovenstående punkter og mere til, så du undgår uoverensstemmelser. Du finder dem på kontorer i både Svendborg, Middelfart og Odense S, hvor de giver en hånd til kunder over hele Fyn.

Skal de også hjælpe dig? Så kontakt dem på tlf.: 70 60 12 10 eller læs mere på deres hjemmeside.