Skip to main content
16. marts 2023

Højeste antal vielser i mere end ti år

På landsplan var der hele 5.408 flere vielser i 2022 sammenlignet med 2021. Også i Middelfart Kommune blev der foretaget flere vielser i 2022

Højeste antal vielser i mere end ti år
Af: Daniel Svendsen | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA DATINGHELP.DK

På landsplan var der hele 5.408 flere vielser i 2022 sammenlignet med 2021. Også i Middelfart Kommune blev der foretaget flere vielser i 2022 end årene forinden.

Dugfriske tal fra Danmarks Statistik indikerer, at en del danskere valgte at udskyde deres bryllupsplaner til efter corona-krisen. I hvert fald endte antallet af vielser i 2022 med at blive det højeste i mere end ti år.

Helt præcist blev der foretaget 33.053 vielser i det netop forgangne år.

Dermed blev markant flere viet i 2022 end i årene op til. Antallet af vielser i henholdsvis 2020 og 2021 var nemlig 28.538 og 27.645.

Vi skal helt tilbage til 2008 for at finde et år med flere vielser end i 2022. Dengang blev der foretaget 37.376 vielser.

Også et boost i antallet af vielser i Middelfart Kommune

Også i Middelfart Kommune blev der i 2022 foretaget flere vielser sammenlignet med årene op til.

Nærmere bestemt blev der i det netop forgange år foretaget 226 vielser af heteroseksuelle par, hvor mandens bopæl var i Middelfart Kommune.

I 2020 og 2021 var antallet af vielser henholdsvis 180 og 181, hvor mandens bopæl var i Middelfart Kommune.

Antallet af vielser af homoseksuelle par i Middelfart Kommune i 2022 fremgår desværre ikke af Danmarks Statistiks tal.

Færre blev samtidigt skilt

Hos webportalen Datinghelp.dk, hvor man hjælper danskerne med at finde kærligheden samt at vedligeholde denne, glæder man sig over stigningen i antallet af vielser.

”Når man driver et website, der blandt andet forsøger at hjælpe danskerne med at vedligeholde, stimulere og styrke kærlighedsrelationer, er det naturligvis rigtig, rigtig dejlig læsning, at antallet af vielser har været kraftigt opadgående i 2022,” udtaler Casper Ellam Schou, der er medindehaver af Datinghelp.dk og fortsætter:

”Dog har vi desværre en forestilling om, at antallet af vielser ikke forsætter med at stige i 2023, da vi formoder, at det ekstremt høje antal vielser i 2022 delvis skyldtes, at rigtig mange valgte at udskyde bryllupsplanerne i løbet af corona-krisen,” fortæller Casper Ellam Schou, inden han afsluttende bemærker:

”En krise, som vi faktisk også havde forestillet os ville føre til en stigning i antallet af skilsmisser grundet nedlukningerne, hvor mange par blev tvunget til at være markant mere sammen end tidligere, men indtil videre har dette ikke været tilfældet. Antallet af skilsmisser på landsplan var nemlig 12.145 i 2022, hvilket er det næstlaveste i mere end ti år.”

 

Billede: Jeremy Wong