Skip to main content
9. november 2022

HUSET Middelfart byder på mad i topklasse med omtanke

Hos det store konferencecenter har de et køkken med holdninger. Bæredygtighed, næring og sundhed er i fokus, når kokkene brillerer i køkkenet.

HUSET Middelfart byder på mad i topklasse med omtanke
Af: Daniel Svendsen | Foto:

HUSET Middelfart er måske mest kendt for at være et stort konferencecenter smukt beliggende midt i Danmark. Men udover lokaler til at afholde møder, kurser, konferencer, events og selskaber har de en restaurant, hvor der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten.

Hos HUSET Middelfart består deres dygtige køkken- og restaurantteam af uddannede kokke, sommelierer og tjenere. De har alle det til fælles, at de er passionerede omkring mad.

Det er dog ikke kun vigtigt, at maden smager godt. De går meget op i, at deres mad er bæredygtig. Derfor er de certificerede i Det Økologiske Spisemærke i Bronze, som betyder, at 30-60 % af deres råvarer er økologiske.

Derudover vil de helst benytte danske råvarer. De lokale fynske varer finder ofte vej til køkkenet hos HUSET Middelfart, hvor de blandt andet får svinekød fra velfærdsgrise fra Pilegård på Fyn og æblemost fra Harndrup Skov.

Mad med holdninger

I den daglige drift af køkkenet, er bæredygtighed en konstant faktor. Derfor har de valgt at fokusere på FN’s verdensmål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion.

De har derfor et stort fokus på at mindske deres forbrug og dermed også deres madspild. Så når en ret skal designes, tager kokkene udgangspunkt i de råvarer, de har til rådighed. Desuden presser de nærende juicer af det overskydende grønt og frugt.

Sund og varieret mad

Sundhed er også på menukortet og i bevidstheden i køkkenet hos HUSET Middelfart. De har fokus på at servere sunde måltider, der kan holde energien oppe hele dagen. Derfor er ca. 40 % af alle deres retter grønne.

Så hvis du gerne vil nyde sunde, bæredygtige retter af høj kvalitet, kan du booke dit næste arrangement nu her.