
Region Syddanmark er i fuld gang med at gøre deres lægevagtordning endnu bedre og mere moderne. Det betyder bl.a., at der åbner otte nye konsultationssteder fra juni 2023 og frem til februar 2024.
Ét af de nye steder er i Middelfart, hvor borgerne fra den 1. september har glæde af kortere rejsetider for at blive tilset i tilfælde af et ildebefindende eller en ulykke.
Den nye lægevagtkonsultation vil have åbent alle hverdage kl. 21.00-22.00 og i weekender og på helligdage kl. 12.00-13.00 og kl. 21.00-22.00.
For at blive henvist til en tid ved lægevagten skal man først kontakte den telefoniske lægevagt på 70 11 07 07.