Skip to main content
12. april 2023

Ny lokal podcast gør dig klogere på ildsjælene i Middelfart

Wecademy har netop lanceret en ny podcastserie, ”Indsigt med Udsigt”, som bringer lytterne tættere på personerne og historierne bag Middelfarts levende erhvervsliv.

Ny lokal podcast gør dig klogere på ildsjælene i Middelfart
Af: Daniel Svendsen | Foto:

ANNONCØRBETALT INDHOLD

Wecademy har netop lanceret en ny podcastserie, ”Indsigt med Udsigt”, som bringer lytterne tættere på personerne og historierne bag Middelfarts levende erhvervsliv.

Verden bliver stadigt større, og gennem sociale medier søger vi mere og mere ud i verden. Men i Middelfart har den lokale virksomhed Wecademy gjort noget for det lokale, og for at flere skal vide noget om de mennesker og virksomheder, der gør netop Middelfart til noget helt særligt.

Wecademy, der specialiserer sig i at afvikle online arrangementer og webinarer for virksomheder, står bag den nye samtalepodcast, Indsigt med Udsigt. Her opsøger de lokale ildsjæle, som de inviterer ind i Wecademys studie på Torvet 1. Det kan være direktører for virksomheder, foreninger eller arrangementer, som bliver budt indenfor for at fortælle historien om deres virksomhed, og det de står i spidsen for. Men lige så meget for at fortælle om deres personlige historie. Så vi alle kan få indsigt i, hvad de laver, hvad det betyder for dem at være i Middelfart, og hvordan de egentlig er endt netop her.

Siddende i studiet med udsigt til vandet og den nye Lillebæltsbro skal samtalen skabe indsigt i mennesket bag virksomheden, men også udsigt til deres fremtid og planer for både dem selv, virksomheden og livet i Middelfart.

Middelfart er i fokus

Og netop udsigten til broen har inspireret indehaver af Wecademy, Anne-Mette Rønholt, til at starte podcasten.

Vi synes, det er et fantastisk område, vi bor i. Vi kan se, at der hver dag kører mange biler over broen, og nogen gange tænker jeg, om de bare kører forbi, eller om de også kommer hertil. Og derfor kunne jeg godt tænke mig at bidrage til, at Middelfart kommer på landkortet. Ved at vise at vi ikke bare er en by, man kører forbi, fortæller Anne-Mette Rønholt.

Derfor vil Wecademy sætte Middelfart på landkortet ved at sætte fokus på de mange ildsjæle, der går området til noget særligt. Men fokus skal ikke blot være på deres virksomheder, men lige så meget – og endda mere – være på deres personlige fortælling. Lytteren skal mærke mennesket bag virksomheden – fordi som Anne-Mette siger ”uden mennesket, ville der slet ingen virksomhed være.”

Åben, tryg og dyb samtale bringer de gode historier frem

Podcasten styres af vært Sia Leth Hauritz, der med åbenhed, nysgerrighed og varme lukker gæsterne ind i studiet til en tryg samtale. For Sia Leth Hauritz handler det ikke om gæsternes omsætning, eller hvor mange ansatte de har. Hun er derimod mere interesseret i deres historier.

Det handler ikke om, at de skal være nogle store kanoner. Det kan lige så vel være nogen, der er mindre, men som har en virkelig god historie, og som vi kan give noget taletid. Det føler jeg, er helt vildt vigtigt, at dem der ikke altid får noget opmærksomhed, får noget taletid her, fortæller vært Sia Leth Hauritz.

Det er også derfor, de hos Wecademy har valgt netop at lave en samtalepodcast og ikke et andet format. For Anne-Mette Rønholt og Sia Leth Hauritz fortæller selv, at de oplever, at i samtalepodcasten er der plads, tid og rum til at komme ind i en dybere samtale og tættere på gæsten i studiet. Netop for at give plads til den dybe samtale prioriterer Sia Leth Hauritz at skabe den helt rigtige stemning.

Hele podcasten bliver også båret af, at det er en forholdsvis uformel og hyggelig samtale, hvor der så bliver lagt fokus på lige præcis den, jeg sidder overfor. Og at jeg også kan lære dem at kende, fortæller Sia Leth Hauritz.

Flere afsnit er allerede på vej

Podcasten kommer til at udkomme ca. hver anden uge, og der er allerede flere lokalkendte navne, der kommer til at deltage i de kommende afsnit. Her kan du blandt andet høre om Middelfart Sparekasses direktør, Martin Nørholm Baltser, der fortæller om sit liv, vejen til der hvor han er nu, og om hans engagement i Middelfart som tilflytter. Desuden kommer Hr og fru Guldkrone, Henrik og Lotte Rasmussen forbi podcasten, samt Rock under Broens Peter Zederkof.

Du kan også selv bidrage til podcasten ved at komme med forslag til virksomheder i området, som du gerne vil lære bedre at kende, og som måske har en spændende historie, der bare venter på at blive fortalt i podcasten. Du kan kontakte Wecademy på deres Facebookside og Instagramprofil, hvor du kan sende dem dit forslag.

Det første afsnit af Indsigt med Udsigt er allerede tilgængeligt. Her møder du over to dele Carsten Bjørn Bak Matthiesen fra Bak’s Bakery & Deli – hele Middelfarts romkuglekonge. Han fortæller bandt andet om sin rejse fra udlært bager, til Solvang i USA hvor han arbejdede som bager, og tilbage til Danmark og Strib igen, hvor han senere startede sit eget bageri. I podcasten kan du desuden blive klogere på romkuglesuccesen, hans liv som iværksætter, konkursen og livet i Middelfart.

Du kan finde afsnittet gratis lige her:

 Spotify

Apple Podcasts

Podimo (kræver ikke abonnement)