Skip to main content
10. januar 2023

Retromenu hos Fjelsted Skov i januar

I denne måned kigger de hos Fjelsted Skov tilbage i tiden og serverer retroretter, der både kan nydes i caféen og hjemme som take away.

Retromenu hos Fjelsted Skov i januar
Af: Daniel Svendsen | Foto:

I denne måned kigger de hos Fjelsted Skov tilbage i tiden og serverer retroretter, der både kan nydes i caféen og hjemme som take away.

Når et nyt år starter, kigger de fleste typisk fremad mod nye udfordringer og oplevelser. Hos Fjelsted Skov har de dog valgt at starte 2023 på en anden måde. Her kigger de i stedet bagud.

I januar måned dyrker de nostalgien og lader nogle retroretter genopstå på menukortet for en kort stund. Det er dog kun i denne måned, så hvis man vil genoplive fortidens gastronomiske klassikere, er det med at slå til nu.

I uge 2 er det mandag – torsdag muligt at få serveret en klassisk cowboybøf i deres café eller som take away til 139 kr.

Du kan besøge Fjelsted Skov på Store Landevej 92 5592 Ejby. På deres facebookside opdaterer de løbende om deres menukort, og her kan du følge med i hvilke andre retroretter der kommer på menukortet i januar.