
TVIS er i fuld gang med at etablere fjernvarme i Strib, Røjle og Vejlby, men det giver endnu engang afspærringer på vejene – denne gang i Middelfart centrum.
Snart skal du finde dig en omvej, hvis du skal ad Viaduktvej mellem Odensevej og Brovejen. Strækningen fra indkørslen til Elmegade, forbi indkørslen til Meyersgade og op til Viaduktvej 21 bliver nemlig spærret, når der her skal graves i forbindelse med byens fjernevarmeetablering.
Vejen er lukket fra den mandag 22. maj til torsdag den 29. juni, og i perioden er det heller ikke muligt at bruge indkørslerne til de to sidegader. Der vil blive placeret skilte til omdirigering.
Du kan se den lukkede strækning her, eller du kan læse mere om det overordnede projekt hos TVIS.
Ved spørgsmål til gravearbejdet bedes du kontakte Arkil på tlf.: 75 53 99 99.