Skal du forkæle dig selv og dine nærmeste med et lækkert måltid i den kommende weekend? Så har de masser af friske forsyninger på lager hos Møllers Fiskehus og hos Restaurant Båringskov gl. Badehotel.
Møllers Fiskehus modtog nemlig i denne uge en levering ud over det sædvanlige. Ind ad døren kom en stor tunfisk på 115 kg. fra Spanien og en hel sværdfisk.
Herefter begyndte det omstændige arbejde med at få skåret leverancerne ud i stykker, så weekendens kunder kan smage de gode fisk.
Og mangler du en lille, delikat forret til middagen, så byder fiskehuset desuden på ti styks østers for bare 150 kroner helt indtil søndag.
Så kom forbi fiskehuset og find råvarer til aftensmaden, eller besøg restauranten, hvor du kan nyde fisken tilberedt efter alle kunstens regler.
Se også et glimt af sværdfisken på Møllers Fiskehus’ Facebookside.