Nyt podcastafsnit: Den livsglade produkthandler Jørgen Rasmussen
Kom i godt selskab med produkthandleren Jørgen Rasmussen i den nyeste podcastepisode fra Wecademys serie Indsigt med Udsigt.
Produkthandleren er kendt som Jørgen ‘Fix’; et øgenavn, der har hængt ved siden ungdommen. Jørgen er en ægte humørspreder, der elsker at få andre folk til at grine. Glæd dig til mange sjove og skøre anekdoter, men også store følelser og en god snak om det at drive virksomhed i dette podcastafsnit fra Wecademy.
Jørgen Rasmussen er født og opvokset i Middelfart og har siden barnsben haft sin daglige gang i lokalsamfundet. Hans mor serverede kolde øl på Guldkronen i 41 år, hvor han er kommet hele livet. Han hjalp også sin far og farbror i deres produkthandlervirksomheden, da han var dreng. Det er den selv samme virksomhed, som han siden 1992 har drevet videre med succes.
